Gulvbehandling

Gå bare i gang. Gulvene er naturligvis de overflader, der slides mest i boligen. Trægulvet og betongulvet får nyt liv og holder i mange år med den rigtige behandling. Men husk at have en dør bag dig, når du er ved at være færdig!

Forbehandling

Ubehandlet træ: Fjern evt. harpiks og slib overfladen langs årerne med fint sandpapir. Fej og/eller støvsug gulvet rent.

Tidligere behandlet træ: Gulvet vaskes med Jotun Husvask. Vask derefter med eddikevand (2 dl. 32% eddikesyre til 10 l vand) og eftervask med rent vand. Slib i træets længderetning og støvsug.

Ubehandlet beton: Kontroller, at gulvet er helt tørt. Fjern alle ujævnheder, betonslam osv. Gulvet støvsuges eller fejes.

Tidligere behandlet beton: Evt. løs maling fjernes og hele gulvet slibes, hvorefter det støvsuges eller fejes. Gulvet vaskes med Butinox Husvask. Vask derefter med eddikevand (2 dl. 32% eddikesyre til 10 l vand) og eftervask med rent vand.

Grundbehandling

Ubehandlet træ: Plet evt. knaster med Jotun Knastlak. Skal gulvet lakeres, grundes det med fortyndet lak. Skal det males, grundes det med en egnet grunder.

Tidligere behandlet træ: Hvis der er synlige knaster, plettes disse med Jotun Knastlak. Bare pletter og nedslidte steder plettes med fortyndet lak eller grunder afhængig af færdigbehandling.

Ubehandlet beton: Grundes.

Tidligere behandlet beton: Klar til færdigbehandling. Slidte steder plettes med den maling, du anvender til gulvet.

 

Færdigbehandling

Trægulve: Lakere eller mal i træets længderetning. Lakken/malingen skal tørre helt, før du giver 2. gang. Lakere/mal mindst to gange.

Betongulve: Skal males mindst to gange for at få en tilstrækkelig slidstyrke.